hjælper virksomheder med at udvikle skræddersyede apps og digitale platforme, der effektiviserer processer og skaber værdi gennem innovative løsninger.
Skovvej 12, 4622 Havdrup +45 60 72 71 08 Emil@Rasmussen-Solutions.dk
Når en overenskomst er forhandlet, sidder hver enkelt mester og taster satserne ind i sit eget system. Forslaget er, at organisationen i stedet lægger dem ét sted, og medlemmernes programmer henter dem selv.
Så skal mesteren ingenting gøre. Lønnen er bare rigtig.
En malermester satte ord på det: hans tidsrøver er ikke at køre løn. Det er at finde ud af, hvad der egentlig blev aftalt.
Han skal læse forliget, finde de satser der rammer netop hans folk, regne dem om og taste dem ind. Og fordi hans lærlinge rykker løntrin på deres egne datoer — ikke på organisationens reguleringsdato — fører han kalender over, hvornår han skal huske at regne baglæns.
Det er ikke, fordi nogen gør det forkert. Det er, fordi den samme oversættelse fra tekst til tal bliver lavet forfra af hvert eneste medlem, hver eneste gang.
Før vi tegnede noget, læste vi os ind på maleroverenskomsten og de offentligt tilgængelige satsoversigter. Fem ting overraskede os — og de er tilsammen grunden til, at det her ikke bare er et regneark, nogen kunne have lavet.
Tænk på, hvordan en bank ikke selv sidder og taster dagens valutakurs ind. Den bliver offentliggjort ét sted af dem, der har myndigheden, og alle andres systemer henter den derfra. Det er samme princip.
Forskellen er, at denne her kun er for medlemmer. Er man ikke medlem, får man ikke satserne. Det gør medlemskabet til noget, man mærker ved hver eneste lønkørsel.
Teknisk hedder sådan noget et API. Herfra kalder vi det bare satsregisteret, for det er reelt, hvad det er: et register over de forhandlede satser, som maskiner kan læse.
Præcis som nu. Der kommer et forlig med nye satser, nye lærlingetrin, ny pensionsprocent.
En konsulent taster dem ind med de datoer, de gælder fra. En anden godkender. Så er de låst og kan ikke laves om bagefter.
Mesteren får ikke en besked, han skal reagere på. Satserne er der bare, og de er rigtige — også for lærlingen, der rykkede trin midt i det hele.
Kernen ville være lille med vilje. Det er ikke et nyt system, organisationen skulle drive — det er et register med en redaktionel arbejdsgang foran og et læse-API bagved. Den eneste vej ind i registeret går gennem Publicér. Alt til højre for den pil læser; intet skriver.
Alt til venstre for Publicér er redaktionelt arbejde, organisationen allerede laver i dag — bare med et sted at lægge resultatet. Alt til højre er systemer, der læser.
/v1/rates?date=2026-09-02&group=laerling
Alle gældende satser på en given dato. Det opslag, langt de fleste systemer ville lave.
/v1/rates/{kode}/history
Hele forløbet for én sats. Bruges når en lønseddel skal genskabes eller efterreguleres.
/v1/versions
Alle publicerede versioner med ikrafttrædelse og kildedokument.
/v1/changes?since=2026-03-01
Hvad har ændret sig siden sidst, så et system kan spørge én gang i døgnet i stedet for at hente alt.
/v1/webhooks
Bliv kaldt op, når en ny version publiceres. Så er satserne opdateret samme dag, forliget falder på plads.
Herunder kører en prøveudgave direkte i siden. Der er ingen maskine bag — tallene er lagt ind i hånden, så du kan se, hvordan det ville føles at bruge.
Vælg en dato, og se hvad der var gældende netop den dag. Prøv at hoppe tilbage i tiden — det er lige så vigtigt som at kende satsen i dag, når en gammel lønseddel skal gås efter.
Det her er det konkrete problem. En lærling rykker løntrin på sin egen dato, mens overenskomsten regulerer på sin. De to kalendere følges aldrig ad.
| Fra – til | Han er | Timeløn | Hvorfor skiftede den? |
|---|
Satserne udleveres kun til medlemmer. Programmet skal oplyse, hvilken virksomhed det spørger på vegne af — og er den ikke medlem, kommer der ingen satser ud.
Kronebeløbene er fundet på. Vi har ikke en organisations faktiske forhandlede timesatser, og det er bedre at vise en rigtig form med forkerte tal end omvendt. Også CVR-numrene i demoen er opdigtede.
En del af det er derimod rigtigt, og det er tjekket efter: reguleringsdatoerne 1. maj 2025, 1. marts 2026 og 1. marts 2027 er de rigtige. Pensionen er 11 % fra arbejdsgiver og 2 % fra medarbejderen. Særlig lønopsparing går fra 14,55 % til 15,55 % den 1. marts 2026 og videre til 16,55 % året efter. Og sygeløn er 12 uger efter den nye overenskomst — det var 9 før.
Det er den rigtige prøve. Skriv jeres egne virkelige satser ind, og se om maskinen regner det ud, som I selv ville. Rammer den rigtigt, passer idéen. Rammer den forkert, har vi misforstået faget — og det er også værd at vide.
Åbn Satsværkstedet →Alt hvad du taster derinde bliver på din egen computer. Det sendes ingen steder hen.
Og for at være helt ærlig om det svære: det er ikke at bygge det. Det er at blive enige om, hvordan en forhandlet overenskomst ser ud, når den skrives som tal — og hvem der sætter sit navn på, at den er rigtig. Går den del galt, er satsregisteret bare en hurtigere måde at sprede en fejl på.
Næste skridt er ikke at bygge noget. Det er tyve minutter med en overenskomstkonsulent, der kigger på prototypen og siger, hvor vi har misforstået faget — og det har vi sikkert flere steder. Først derefter giver det mening at tale om, hvad det ville koste at lave rigtigt.
Sidder du i en arbejdsgiverorganisation og synes, det lyder som noget, I selv render ind i, hører vi gerne fra dig. Og synes du det er en dårlig idé, hører vi også gerne hvorfor — det er billigere at få at vide nu end senere.
hjælper virksomheder med at udvikle skræddersyede apps og digitale platforme, der effektiviserer processer og skaber værdi gennem innovative løsninger.